Din forsvarsadvokat – når det virkelig gælder

Er du sigtet eller tiltalt i en straffesag? Så har du ret til selv at vælge din forsvarsadvokat. Det valg er afgørende. 

Dansk Politi regnes blandt de bedste i Europa, og det betyder, at du som sigtet eller tiltalt ikke må overlade dit forsvar til tilfældighederne. 

Hos Myndighedsadvokaten kæmper vi for dig og din retssikkerhed. Vi tror på, at det vigtigste er, at du har en advokat, der tror på dig, og som du har tillid til. Uanset om du ønsker at blive frifundet eller blot få en mildere straf, lægger vi en klar og målrettet strategi for dit forsvar. 

Vi arbejder altid efter retsstatslige principper og sørger for, at du ikke bliver offer for et justitsmord, altså dømt på svage, mangelfulde beviser eller falske forklaringer.

Det gode forsvar

Vi gennemgår politiets arbejde kritisk, sætter spørgsmålstegn ved beviserne og siger fra, når det er nødvendigt. Vi har kendskab til efterretningstjenesternes kapacitet og kapabilitet og kender til helt særlige arbejdsmetoder, som selv det almindelige politi ikke anvender.  

Finder vi fejl eller forsømmelser i deres arbejde, bruger vi det til din fordel. Politiet og Anklagemyndigheden begår fejl, og det kan have afgørende betydning for sagens udfald, og i visse tilfælde føre til, at sagen bliver afvist, og at du ikke bliver dømt.

Kort sagt: Vi står fast på din ret. Vi kæmper for, at din sag bliver behandlet retfærdigt og efter lovens regler. 

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig – eller hvis du vil have os som din forsvarer. Vi dækker sager i hele landet, inkl. Bornholm samt Færøerne og Grønland.